Ringer du til ambassadens telefonnummer +66 (0) 2 343 1100 uden for den almindelige åbningstid, vil du gennem den automatiske oplysning blive vejledt om, hvorledes dit nødopkald kan blive viderestillet til Borgerservicecenteret i Udenrigsministeriet.
Borgerservicecenteret i Udenrigsministeriet kan også kontaktes på tlf.: +45 33 92 11 12.
Borgerservicecentret kan bistå dig i nødstilfælde såsom akut sygdom og dødsfald.
Når du ringer til Borgerservicecenteret er det vigtigt, at du oplyser årsagen til opkaldet, navn på de involverede parter,sted, kontaktperson, evt. cpr.nr., forsikringspolicenummer o.lign.
Hvis du har mistet pas, penge eller lignende, kan du finde vejledningen her på ambassadens hjemmesideunder "Borgerservice", "Hvis uheldet er ude".
Henvendelser om visum og andre ikke hastende sager skal foretages i ambassadens almindelige åbningstid.